Turen startede på Isla Margarita, hvor jeg boede på Hotel Dunes. Her boede jeg i 4 uger. Her var grønt og frodigt, men desværre flød det med affald alle vegne. Arbejdsløsheden må tilsyneladende være stor, i landsbyerne sad folk bare og lavede ingenting.

Mangroven "La Restinga" udover en hel del pelikaner, er der dog ikke meget dyreliv, men selve turen rundt i mangroveskoven er en oplevelse i sig selv. Man bliver fragtet i langbåde gennem mangroven til nordkysten, hvor der er mulighed for at bade på øens længste strand.

Kirken i "EL VALLE". Hertil kommer folk fra hele Venezuela for at bede til jomfruen fra dalen. Her er meget smukt og stemningsfyldt. Da Jeg kom juleaftensdag var hele kirken fyldt og julemessen var i gang. Da alle døre stod åbent lød der musik og sang ud over hele landsbyen.

Fra Margarita arrangeres ture ned i Venezuelas regnskov. Jeg valgte turen til Canaima, hvilket ligger i verdens 7'ende største nationalpark. Vi var i alt 18 personer, som havde fået samme gode idè. Flyveturen derned tog ca. 2 timer i et 20 personers fly. Landskabet under os var meget fascinerende, det bestod mest af regnskov og atter regnskov, kun adskilt af floder som bugtede sig igennem landskabet.

I Canaima gik turen pr. båd (udhulede træstammer med påhængsmotor) forbi de vandfald, som vi senere skulle gå indenunder. Efter sejlturen vandrede vi gennem regnskoven for til sidst at komme til vandfaldene. Da vi kom til vandfaldene, måtte vi finde badetøjet frem, for nu gik turen under buldrende kaskader af vand. Guiden, som i øvrigt var supergod til at fortælle, både på engelsk og tysk, gik forrest og guidede os igennem kaskaderne, bagerst gik en indfødt og bar vores kameraer i en vandtæt sæk. Vi nåede alle hel- men vådskindet igennem, hvorfra turen gik videre op til "toppen" af vandfaldet. Heroppefra var en fantastisk udsigt og vi kunne bl.a. se næste stop på turen , en strand hvorfra man kunne bade.

Efter en god frokost i campen, som bestod af stegt fugl med grønsager, gik turen tilbage via luftvejen. På flyveturen derned var der desværre skydække ved Angel Falls, så piloten ville prøve igen. Heldigvis var skydækket i mellemtiden forsvundet og vi havde et flot udsyn til verdens højeste vandfald med et frit fald på 990 m.